Frederikke Vedel and the Blue Silhouettes

Award winning pianist & composer

Created with Sketch.
"Den danske folk-jazz-kvartet Frederikke Vedel and the Blue Silhouettes er udkommet med deres første og selvtitulerede album, der er et galoperende tilfælde af musikalsk legesyge. Man mærker det krible i musikernes fingre efter mere af det skæve, men de holdes i stram kompositorisk snor..."
Der er nok at plukke fra et imponerende CV, hvor det er den store musikalske indlevelse og den yderst alsidige og sikre vokal, der er indgangsnøglen, frem for at fastlåse sig i en bestemt genre eller kunstnerisk kategori. Hendes vokale udtryk og rækkevidde rummer til det hele uden at det bliver halvhjertet. Fra jazz til folk over pop, soul og klassisk.
"Sangene forbliver vidunderligt uforudsigelige, for bandet tirrer konstant lytterens forventninger. Og selvom Vedels overlegne vokal fylder fronten, tager pianist Johann Gustav Skov Hansen styringen ved at skabe flader af rullende akkordsammensætninger eller prikke til sangenes melodiske fundament."
GAFFA ****
"Den mørke glød i vokalen får frit spil, og sætter en høj standard alt imens bandet hele vejen igennem spiller let, levende, og stilsikkert med masser af overskud og nærvær. Et album, der for alvor viser at Vedel i den grad er lige så meget sangskriver som sanger, og at der i øvrigt i den grad er tanke og handling, bag hendes forvandling."
"Forfriskende poppet folk/jazz af mest habile skuffe"
GAFFA ****
"Meget af det nye materiale - især førstesinglen King Of Fools - oser langt væk af Cæcilie Norby. Det er der absolut intet i vejen med. Det er blot sjældent at musicaluddannede artister formår at gå den vej med succes, men det må siges at lykkes for Vedel. Samme genre rammes ligeledes spot-on på Dancing In The Street: Anderledes akustisk og klassisk singer-songwriter-agtig forekommer Vedel på Forever For A While. Med stort sangmæssigt og kompositorisk overskud leveres tre pletskud der tegner et lovende billede af det komplette kommende album."

Frederikke Vedel and the Blue Silhouettes er en dansk folk-jazz kvartet, der spiller vores egne engelsksprogede kompositioner. Vores musik spænder fra legende jazz og poppede singer-songwriter-elementer til den nordiske folkemusiks melankoli. Hver sang er en lille fortælling, der udforsker livets mange facetter – fra glæder og håb til svigt, drømme, tab og kærlighed.

 

Vores bandnavn udspringer af to ting, der repræsenterer vores tilgang til at skabe musik sammen: Blå symboliserer åbne vidder og forbindes med himmel og hav, hvilket repræsenterer frihed, intuition, fantasi, inspiration og følsomhed. Silhouetter, på den anden side,a bærer en mystik og en nysgerrighed over det ukendte i det billede, man kun kan se omridset af.

 

Frederikke Vedel – vokal

Johann Gustav – piano

Jakob Roland – bas

Henrik Holst – trommer

Instagram

For generelle forespørgsler & booking
mail@johanngustav.com