Johann Gustav Wood Factory

Award winning pianist & composer

Created with Sketch.

Johann Gustav Wood Factory er en jazzsekstet, der udelukkende spiller kompositioner og arrangementer af Johann Gustav. Bandets lyd udforsker spændingsfeltet mellem kølig nordisk lyrik og storladen moderne jazz, hvor improvisation, rytmisk kompleksitet og melodisk elegance går hånd i hånd. Musikken bevæger sig naturligt mellem intime, nærværende passager og storladne, dramatiske udsving, der skaber en oplevelse, der er sofistikeret og umiddelbar på samme tid.

Wood Factory var Johann Gustavs første projekt i eget navn, startet som 18-årig. Navnet udspringer af hans efternavn Skov og ordet Fabrik – et musikalsk laboratorium, hvor kompositionerne er nøje udtænkt, men hvor bandet samtidig har frihed til at eksperimentere og tilføre musikken deres egen personlighed. Fabrikken symboliserer et sted, hvor idéer kan formes, udvikles og testes.

“Hans musik er mindelse om amerikansk akustisk hardcore-jazz i de sene 1960’ere og tidlige 70’ere – lige inden den blev til fusionsjazz. Forestil dig en opdateret version af Woody Shaw / Louis Hayes Quintet / Cedar Walton Quartet og Herbie Hancock, så er du som lytter på rette vej.”
– Jazz Special 2017

“Den såkaldt svære toer efter den roste debut med Wood Factory i 2016 er tilsyneladende ikke et problem. De ofte storladne arrangementer gennemføres her med sin egen logik hvor især en flot opbygning af indledningsnummeret gør sig gældende, mens man i Take Off præsenteres for en insisterende, gentaget frase, der dog ikke tipper over, da der kontrasteres med solistiske indsatser af et stærkt hold…”
– Jazz Special 2019

Johann Gustav Wood Factory har udgivet to anmelderroste albums, som begge har været “Ugens Album” på Danmarks Radio. Albummene kan købes direkte i webshoppen.

For generelle forespørgsler & booking
mail@johanngustav.com